Stop motion-film

Hvad er stop motion-film? 

Du ved, at stop motion-film er et filmisk virkemiddel, men du ved måske ikke helt, hvad det rent faktisk er, og hvornår du skal bruge det. Det er dog med 100 % sikkerhed, at du har set det før. Du har set det på sociale medier, i marketingkampagner og reklamer på internettet. Hvis du er gammel nok, så har du måske endda set det på film. Men hvad er det egentlig?

Stop motion er en filmteknik, hvor du f.eks. bruger en dukke, en stol, noget helt tredje –  det er helt op til dig, hvad du bruger. Du sætter genstanden i det setting, du helst vil have filmen i. Så tager du et billede, flytter genstanden en lille smule og tager et nyt. Denne proces forsættes, indtil du har det antal billeder, som du skal bruge. Efterfølgende, når du afspiller billederne meget hurtigt, kan du lave en film. Slutresultatet er en stop motion-film. Hermed overasker du dit publikum ved at få et objekt, som ikke burde kunne bevæge sig, til at bevæge sig. Enklere bliver det faktisk ikke, og resultatet er i top!

Hvorfor skal du bruge stop motion-film?

Hvordan anvender du stop motion-film på bedste måde, så både du og dit publikum får mest ud af det? Det handler som altid om at fange opmærksomheden fra forbrugeren. Det gør du ved at tage dit produkt og lave en video, som ikke er meget længere end 10-30 sekunder. Det giver dig nok tid til at fremvise dit produkt, uden at seeren mister interessen. Stop motion-film giver dig denne effekt, der skaber kliks, engagement og brand-value for alle pengene. Filmen giver dit content et overraskende moment, da du får noget, som ikke forventes at bevæge sig til at bevæge sig. Det gør blandt andet at seeren af din video bliver mere opmærksom, når din video vises, fordi den skaber interesse. Vi ved alle, at overraskelse og interesse er en god måde, at skabe produkt bekendtskab, fordi dette virkemiddel gør, at forbrugeren husker det. 

Skab god underholdning med stop motion

Vi arbejder mere og mere ud fra det udgangspunkt, at vi hele tiden har brug for at blive underholdt. Dette er ikke noget nyt på de sociale medier. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden tænker i nye baner for at optimere dine kameraevner og dit indhold. Så tag fat i dit kamera, fang lyset rigtigt, find den rigtige vinkel og fortæl din historie med hjælp fra stop motion-film. Det vil hjælpe med at skille dig ud, og dine følgere, seere eller forbrugere vil blive fanget af dine videoer og billeder, og ikke din konkurrenters. Det eneste der mangler, er dig som tager initiativ. 

Peter Larsens Kaffe Energi